Sanitetsområdet dækker over alle de komponenter og anordninger, som mennesket bruger direkte eller indirekte til hygiejneformål: Det gælder alt lige fra toilettet over badekarret, bruseren og håndvasken med de tilhørende ledninger og armaturer til opvarmningen af vand. Sidstnævnte tæller eksempelvis også varmtvandsbeholdere og varmepumper. Overordnet taler man på sanitetsområdet om brugsvand – i mange central- og nordeuropæiske lande har postevandet dog drikkevandskvalitet. Anses det for uproblematisk dagligt at indtage det behandlede vand fra vandhanen som drikkevand, vil der automatisk blive opstillet højere kvalitetskrav til det anvendte sanitetsrør.
Rørledningsmaterialet må eksempelvis under ingen omstændigheder afgive kemikalier til det drikkevand, der ledes ud af hanen, og således forurene det. I modsætning til rørsystemerne på opvarmnings- eller industriområdet er modstandsdygtigheden over for høje temperaturer og ekstreme trykbelastninger mindre vigtig. Nogle af de vigtigste kriterier knyttet til drikkevandsledninger er oxiderings- og korrosionsbeskyttelse, forebyggelse af kalk, svage flydelyde, lang levetid og medierørets vedvarende hygiejniske tilstand. Derudover skal sanitetsrør naturligvis også opfylde de gængse krav til rørsystemer – uagtet anvendelsesformålet. I mange henseender skal de nemlig være tætte og modstandsdygtige: De skal være vand- og lufttætte, de skal være slidstærke, korrosions-, varme-, frost- og kemikaliebestandige. For at kunne forene de overordnede og de specifikke kendetegn er de mulige materialer til sanitetsrørene begrænsede.
Plastic, korrosionsbestandigt rustfrit stål eller indvendigt fortinnet kobber anses for at være velegnede ledningsmaterialer til drikkevand. Et kobberrør sikrer ligeledes korrosionsbestandighed og er velegnet til genanvendelse. Derimod reagerer rent kobber med vand, hvis pH-værdi er under 7. Messing, der er en legering af kobber og tin, har ligeledes vist sig kun delvist at egne sig som ledningsmateriale og bruges primært til fremstilling af fittings. Ser man på materialefordelene og -ulemperne inden for alle de potentielle kategorier, tegner der sig et klart favoritbillede: Plasticrørene egner sig i særdeleshed til sanitære anvendelsesformål. Hvorfor det? Det vil vi uddybe i det nedenstående.
I de fleste tilfælde lægges der rør af plastic, nærmere bestemt PP (polypropylen), til sanitetsanordningers tilførsel og bortledning. Der bruges stikmuffer og andre tilslutningsdele til at forbinde rørene på enkel og sikker vis. De er yderst brandbestandige og transporterer op til 95 grader Celsius varmt vand. De gælder således desuden for at være højtemperaturbestandige. Til sammenligning transporterer industrielle produktledninger og rør til særlige højtemperaturanvendelser varme væsker med en temperatur op til 400 grader Celsius.
Sanitetsrørsystemet installeres i bygninger og i jorden under det lokale tilførsels- og bortledningssystem. Tilbehørssortimentet til plasticledninger er stort. Vores leveringsomfang for rørledningerne i tilpasset længde omfatter forskellige artikler fra tilbehørssortimentet, herunder buer, forgreningsled, T-stykker, reduktionsdele, overgangsstykker, renserør, studser og muffer.
Vores CALPEX SANITARY-brugsvandsledninger anvendes til drikkevandsforsyning og spildevandssystemer, men kan også bruges i mindre og mellemstore fjern- og lokalvarmenet. Vores kunder bruger ydermere CALPEX SANITARY til industrielle anvendelsesformål samt inden for landbrug, køleanlæg og svømmebadsteknik. CALPEX-systemet udgør således også et at de mest alsidige produkter i vores sortiment.
Rørløsningen findes i tre forskellige udgaver: CALPEX UNO, CALPEX DUO og CALPEX QUADRIGA. De tre modeller har dog samme materialesammensætning, men adskiller sig i deres ydeevne og dermed deres konstruktion. Som produktbetegnelserne antyder, er CALPEX UNO udstyret med ét, DUO med to og QUADRIGA med fire medierør. Sidstnævnte kombinerer nemlig fremføring og returløb for brugt sanitetsvand med tilførsel og bortledning af varmeenergi. Alle tre modeller findes med forskellige mål.
Medierøret af tværbunden PE (polyethylen) PEXa har fremragende termiske og mekaniske egenskaber. Det korrosions- og kemikaliebestandige materiale er yderst robust, men er alligevel meget let at håndtere i håndværksøjemed. Det indvendige rør er derudover udstyret med en organisk iltdiffusionsspærre (EVOH), hvilket gør vores produkt nærmest uigennemtrængeligt for gas (iht. DIN 4729 kontrolleret ved 40 grader Celsius en iltdiffusion i forhold til rørets indvendige volumen iht. DIN 4726 på ≤ 0,10 g/(m3xd)).
CALPEX SANITARY indeholder ingen skadelige stoffer og er således yderst miljøvenligt. Idet medierøret hæfter godt til isoleringsskummet, opstår der en virkelig god forbindelse. PEXa-medierørets fysiske egenskaber og forbindelsesisoleringen sikrer en fleksibel installation uden at skulle tænke varmeudvidelser ind. Installationen lettes ydermere som følge af en installation under og på tværs af eksisterende forsyningsledninger og omgåelse af forhindringer.
CALPEX SANITARY-systemet er tilmed meget fleksibelt og kan dermed problemfrit tilpasses alle installationsbetingelser. Konstruktionen adskiller dig fra den klassiske rørkonstruktion, og rørsystemet kan lægges via den direkte og så korte installationsvej som muligt – lige så uproblematisk er installationen gennem vægge, lofter, kældre og lokaler med begrænset plads. Produkterne leveres til byggepladsen i den bestilte samlede længde endeløst som ringe eller på en kabeltromle. Da vi leverer rørledningerne i betydelige længder, er det muligt at foretage lægning stort set uden forbindelsessteder i jordlaget. Det betyder, at der også kun skal graves begrænset ud til rørene, hvilket sikrer en udgiftsbesparelse, navnlig ved underjordisk installation. DUO-ledningen sikrer den største besparelse. Det er ukompliceret at montere tilslutningsstykkerne med brug af fittings såsom skrueforbindelser, trykforbindelser eller elektrosvejsemuffer.
Resultatet: Det patenterede CALPEX SANITARY er både nemt og hurtigt at installere og forbundet med minimal koordineringsarbejde på byggepladsen. Dette gør vores plasticrør til en tids- og udgiftsbesparende løsning til opbygning af fjernvarme- og brugsvandsnet. Det store udvalg af tilbehørsprogrammer sikrer herved en pålidelig opfyldelse af selv meget høje projektkrav.
Alle tre modeller består af de samme materialer og har derfor den samme gode kemiske og mekaniske bestandighed. Alle udgaver er fleksible, endeløse og selvkompenserende sanitets-lavtemperatur-rørsystemer.
De sølvfarvede varmestabiliserede medierør er fremstillet af polyethylen med høj tæthed og er peroxidtværbundet (betegnelsen PEXa). På samme måde som ved PVC-rør forhindrer PEXa-rørene rust og korrosionspartikler i at trænge ind i vandet – da PVC-rør dog forholdsvis hurtigt beskadiges som følge af UV-stråler, udgør PEXa-rør det klart bedre valg. Den glatte indvendige beklædning beskytter endvidere optimalt mod aflejringer. Varmeisoleringen består af CFC-frit, 100 procent CO2-drevet polyurethanskum (PUR) og fremviser topværdier inden for varmeledeevne. En beskyttelseskappe af glat ekstruderet polyethylen beskytter rørledningen mod mekanisk indvirkning og fugt.
CALPEX SANITARY UNO og CALPEX SANITARY DUO er brugs- og drikkevandsledninger. CALPEX SANITARY QUADRIGA er en brugs- og drikkevandsledning med en varmeledningsfunktion. De kan alle modstå driftstemperaturer på maksimalt 95 grader Celsius (glidende) og et driftstryk på op til PN 10.
Ud over i antallet af medierør adskiller de sig i deres mål. CALPEX SANITARY UNO findes i DN 16-50, CALPEX SANITARY DUO i DN 20-40 og CALPEX SANITARY QUADRIGA i målene DN 20-32 (varme) og DN 16-32 (sanitet).
Andre spørgsmål? Her har vi samlet fem gode argumenter. Det vigtigste samlet ét sted. Disse argumenter viser, hvorfor vi som kompletudbyder inden for rørsystemer er det rigtige valg til dit projekt, og hvad der kendetegner BRUGG Pipes som producent og tjenesteudbyder. De giver også et samlet overblik over, hvorfor du skal vælge netop CALPEX SANITARY til dit specifikke anvendelsesformål.
Fordi energitab ikke skal gå ud over pengepungen: CALPEX SANITARY er udstyret med et isoleringsmateriale med lukkede celler, der ved langtidsmålinger fremviser de bedste vedvarende Lambda-værdier. Uafhængige testorganer har bekræftet det finkornede højtryksskums effektive ydeevne og fremragende energikapacitet.
Lille bøjningsradius, intet problem: CALPEX SANITARY er fleksibelt at lægge, hvilket skyldes de små bøjningsradiusser kombineret med lille arbejdsindsats. Også på prissiden kan vores produkt betale sig: En installation med snævre kurver nedbringer omkostningerne – herved sikres maksimale leveringslængder, nemmere transport og oplagring samt hurtigere lægning i jorden.
Ingen grund til risici: Med CALPEX SANITARY tænker du allerede i dag på i morgen. Vores produkters fremragende kvalitet er blevet afprøvet gennem omfattende kontrol- og sikkerhedsprocedurer, belastningsmålinger og langtidsundersøgelser. Certificerede, uafhængige testorganer har bekræftet vores rørløsnings pålidelighed og lange levetid. Du finder yderligere oplysninger om vores certificeringer og de krav, vi selv ønsker at opfylde, på vores virksomhedsside (vores mission, kvalitetsfilosofi, miljøpolitik, materialeforbrug osv.).
Ambitiøse tidsplaner overholdes uden stress: Vi kan levere produktløsningerne til vores kunder inden for kort tid. Her spiller afstanden til byggepladsen ingen rolle. Umiddelbart efter forsendelsen af CALPEX SANITARY kan lægningen begynde – og installationen tager typisk ikke lang tid. Maksimale leveringslængder og raffineret monteringsteknik sikrer en hurtig og problemfri lægning. Patenterede klikmuffer samt simple og pålidelige forbindelsesstykker, der ikke kræver brug af værktøj, letter ydermere processen.
Du kan stole på vores ekspertise: CALPEX SANITARY står for ægte innovation til sikring af en pålidelig og effektiv drikke- og brugsvandsforsyning. Derudover nyder du godt af de mange ydelser under vores omfattende servicetilbud og vores mange års erfaring fra branchen. Har du brug for hjælp til projektplanlægning eller -realisering? Gør brug af vores tilbud om individuel rådgivning. Vi hjælper videre i hele verden. Se vores landeoversigt for den korrekte kontaktadresse. Vores kontaktside viser endvidere alle oplysninger for vores fire filialer i Tyskland, i Schweiz og Polen.